Brænder du for social ansvarlighed, ønsker du at være med til at sætte fokus på socialt ansvar igennem værdikæden og vil du være med til at videreudvikle tilgangene og gribe processerne omkring emnet; så bliv CSR konsulent i Abena.
Du vil få din daglige gang i ABENAs Compliance afdeling, hvor du vil få otte kollegaer, som har hver deres fagområde. I din dagligdag vil din snitflade i organisationen primært være til vores to indkøbsafdelinger. Vi ser ind i en tid, som kræver øget fokus på BSCI/CSR krav og dette vil du bidrage til, ved at have ansvaret for følgende opgaver:
Koordinering af audit på BSCI platformen (Business Social Compliance Initiative), i samarbejde med vores indkøbsafdelinger og leverandører
Opfølgning på udførte audits og udarbejde anbefalinger
Følge op på action planer på BSCI platformen, som er udstedt af leverandører
Overvågning af BSCI og gennemgang af risikovurderinger jf. fremkomne sager fra bl.a. medier
Bidrage med tiltag til yderligere fokus på CSR
SKI/udbud på tværs af datterselskaber på CSR området
Følge lovgivning/udvikling på CSR området
For at du kommer til at trives i jobbet, søger vi en; til at formidle viden, der arbejder systematisk og synes det er sjovt, at planlægge og koordinere audits i organisationen. Det kræver at du har tålmodighed samtidig med, at du ikke er bange for at udstede deadlines og følge op.
I denne stilling vil du få mulighed for at udvikle dig indenfor CSR, kommunikation, være med til at påvirke organisationens udvikling og fokusområder, så ABENA bliver ved med at være førende på de markeder vi er i dag.
Din faglige baggrund er ikke så vigtig, da vi lægger mere vægt på at du trives med opgaverne og arbejdsmetoderne som stillingen indebærer. Vi ser dog gerne at du har en bachelorgrad (eller tilsvarende), hvor du har beskæftiget dig med nogle af emnerne inden for CSR, menneskerettigheder, internationale studier, jura, politik, PR, forretningsudvikling, miljø eller lignende. Har du kendskab til BSCI, SEDEX eller lignede, er det en klar fordel, men ikke et krav. Vi forventer at du trives med og kan kommunikere på engelsk på højt niveau - både i skrift og tale.