Motiveres du af en travl hverdag med mange bolde i luften, og drømmer du om at gøre karriere i en virksomhed, hvor du har rig mulighed for at bruge dine analytiske evner?
Som Executive Assistant i Unit IT vil du blive en vigtig samarbejdspartner i at skabe en struktureret og veltilrettelagt hverdag for CEO’en og den øvrige direktion.
Opgaverne vil være forskelligartede, men vil alle have det til fælles, at de vil medvirke til at understøtte direktionens arbejde. Du vil også have en koordinerende rolle, hvor du har store samarbejdsflader med virksomhedens øvrige teams.