1032 job i Region Fyn 79 job i dette område
1032 job i Region Fyn 79 job i dette område

Kontorassistent

Arkil A/S
Fyn
5500 Middelfart
Er du selvstændig, omhyggelig og serviceminded, og god til at holde mange bolde i luften? Så er det dig vi er på udkig efter.


Bliv en del af en succesfuld entreprenørvirksomhed

Arkil er en landsdækkende virksomhed med mange forskellige fagområder og kompetencer. Vores funderingsafdeling har kontorer i Middelfart, Horsens og Greve, hvorfra vi udfører store og små opgaver indenfor forskellige fagområder blandt andet grundvandssænkning, spunsarbejde, miljøteknik, vandbygningsopgaver og meget andet.


Om jobbet

Sammen med vores nuværende kontorassistenter, får du en central rolle, hvor I i fællesskab har ansvaret for de administrative opgaver i relation til driften. Din dagligdag vil i høj grad være præget af ansvar for dine opgaver, ligesom du vil få en stor kontaktflade, både internt i afdelingen i Middelfart, men også ud i hele Arkil-organisationen i Danmark.

Som vores nye assistent skal du være indstillet på, at du som minimum skal have en enkelt arbejdsdag om uge på vores kontor i Horsens. De øvrige dage vil din primære base være kontoret i Middelfart.

Vores assistenter vil give dig en god introduktion til jobbet så vi sikrer at du bliver godt klædt på til at kan løse dine arbejdsopgaver hurtigst muligt.


Dine arbejdsområder og opgave vil bl.a. være

Kørsel af løn for timelønnede medarbejdere og formænd
Debitorbehandling
Kreditorbehandling
Oprettelse af entreprisesager
Afregning af maskiner på entreprisesager
Håndtering af garantier
Bestilling og udlevering af arbejdstøj
Telefonpasning og modtagelse af gæster herunder servicering ved møder m.m.
Øvrige ad hoc kontoropgaver


Vores forventninger til dig, er at

Du er selvstændig og ansvarsbevidst
Du er omstillingsparat og bidrager positivt til en organisation i udvikling
Du har ordenssans og er god til at organisere, koordinere og prioritere dine opgaver
Du trives med en kombination af opgaver, som er rutineprægede, deadline-bestemte og ad hoc
Du er venlig, serviceminded og trives i kontakten med mange forskellige mennesker
Du kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i pressede situationer
Du har gode it-kundskaber og arbejder rutineret i Word, Excel, Outlook og Navision
Du har flair for tal og kan lide at arbejde med tal
Du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk og taler og skriver et flydende dansk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Fynjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 14 jun 2024
Udløber: 12 jul 2024
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Kontor