Har du lyst til en varieret hverdag med praktiske opgaver, teknik og tæt samarbejde?
Hos Arkil bliver du en del af et makkerpar, hvor du arbejder side om side med en erfaren kollega og får den oplæring, du har brug for – uanset om du har arbejdet med grundvandssænkning før eller ej.
Ring og hør mere ved entrepriseleder Jakob Toft Andersen på 20 75 49 64.
Om jobbet Du indgår i et fast makkerpar, som opstiller anlæg til grundvandssænkning, så udgravninger kan udføres sikkert og effektivt. Opgaverne kombinerer fysisk arbejde, teknik og kørsel. Har du erfaring, bringer du den i spil fra starten. Har du ikke arbejdet med området før, får du en grundig introduktion og støtte fra din erfarne kollega.
I arbejder i en 4-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag, og du vil typisk være på de samme projekter et par dage ad gangen.
Dine opgaver
Opstilling af anlæg til grundvandssænkning (fx filterboringer og sugespidser) Kørsel med lastbil og brug af lastbilkran til bore- og spulearbejde Håndtering og flytning af slanger, sand og rør Opsætning af pumper, filtre og slanger Let vedligehold af materiel og udstyr
Du får oplæring i opgaverne og den tid, der skal til for at blive tryg i dem.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk